CASA HP
Indretningen er hovedsageligt udført i lakeret sort MDF, asketræ og brunolieret egetræ. Kombinationen af materialer går flot i harmoni med huset.
Projektet er designet af Bygholm Wood i samarbejde med bygherre og deres indretningsarkitekt.
LEVERANCEN AF INVENTAR OMFATTER
- Snedkerkøkken i en kombination af lakeret sort MDF og asketræ.
Kogeø er udført i olieret massivt asketræ med massive fingertappede skuffer, og granitbordplade med planlimet kogeplade og underlimet BLANCO vask. - Emhætte er inddækket i sort lakeret MDF.
- Højskabsvæg med pinoldør og vitriner, er sammenbygget som en helhed og fremstår som et stort møbel. Løsningen er lavet i sort lakeret MDF med greb i bruneret messing.
- Badeværelsesmøbler er udført i brunolieret eg med massive fingertappede skuffer, og dertil hvid DuPont Corian bordplade med integrerede Corian vaske.
- Vitrineskabe, pinolglasdøre og brusevæg er udført med sort glas og beslag i bruneret messing.