LISTELOFT LØSNINGER
Listelofter giver en flot og harmonisk loftflade, hvor arkitekturen understreger husets linjer og loftets flotte stringente udtryk. En smuk løsning som giver et godt indeklima, da loftet giver en fantastisk akustik i rummet, selv med mange mennesker samlet. Vores listelofter er monteret på akustik underlag for opnåelse af en fantastisk akustik løsning.
Bygholm Wood laver smukke løsninger med integration af lys, lyd og ventilation.
Vi har udviklet Wood-click ® monteringssystem, hvor listerne monteres uden synlige skruer eller søm.
HARMONISK LOFTFLADE
Listelofter laves i forskellige modeller efter aftale, enten som kassetter eller til montering med Wood-click® på stedet.
Vores standard bredder på liste lameller er (20)-30-40-50-60 mm og luft imellem lister 8-10-12-15-20 mm, i en liste tykkelse på 25 mm.
Standard træsorter er birk, douglas, ask, eg, røget eg, bejdset og valnød. Vores listelofter monteret på acoustic 75 akustikdug, brandklasse B-s1-d0 giver et fantastisk indeklima med en høj støj absorbering.
WOOD-CLICK® SYSTEM
Listelofter med skjult montering leveres/udføres med vores Wood-click® montageklodser. Montageklodsen Wood-click®, sikrer effektiv og præcis montage af listerne, samtidig med, at det letter udmåling til lamper/udtag, ventilations integration mv. samt sikrer nøjagtig montering af underliggende installationer.
PRISNIVEAUER
Der er flere prisniveauer, alt efter valg af træsort, liste dimensioner samt løsninger for integration af belysning m.v.
Priserne starter ved 900,- ekskl. moms pr. m² for liste system ekskl. levering, montering og akustikdug.
MONTERING
Montering anbefaler vi gjort af en lokal tømrer, hvilket sikrer god og løbende deltagelse i processen med forberedelse af installationer m.v.